OM MIN FØRSTE PILGRIMSVANDRING                                                                                                                                                                      DEL II                                                                               

Jeg havde ikke nogen egentlige forventninger til hvordan vandringen ville blive eller om jeg havde fornøden vilje og lyst til at vandre dag efter dag. Men det mærkelige var, at i takt med dagene gik og sammenholdet mellem min tyske pilgrimsven blev styrket og oplevelserne sammen med de andre og mange pilgrimme blev større og større, så blev jeg fanget af stemningen på denne Magiske camino og den særlige ånd som hviler over den.

Jeg spurgte den yngre tysker om han skulle ud at vandre på Caminon og det svarede han ja til. Det blev derefter til 25 dages bekendtskab og dejligt sammenhold til León. Vi mødtes så igen i Santiago og senere i Finisterre.

Vi startede ud i snevejr og senere bidende kold og stærk blæst med regn og første dag blev på 25½ km til lidt før Jaca. Drivvåde og kolde fandt vi en bar som havde værelser. Alle albergues var endnu ikke åbne for sæsonen.

Men det jeg egentlig ville fortælle er historien bag denne optakt til min første camino og pilgrimsvandring på i alt 1.050 km fra Somport via Santiago til Muxia.

Baggrunden for min første pilgrimsvandring var den, at jeg havde planlagt min pension til foråret 2012. Min kone gennem næste 30 år var død i foråret 2010 og dermed havde jeg et par skelsættende begivenheder i mit liv og min 3. livsperiode skulle nu begynde hvor jeg var blevet 65 årig.

Jeg syntes at en sådan udfordring med at vandre over 1.000 km måtte jeg simpelthen tage op, mig som aldrig havde dyrket nogen form for sport eller udendørsaktivitet i nævneværdig grad.

Et år i forvejen begyndte jeg at træne vandring og da jeg startede ud på caminon havde jeg vandret ca. 1.000 km med den rygsæk jeg nu havde på ryggen og med samme indhold. 12 kg. Træningen havde jeg gjort omkring søerne i Nordsjælland og søer i Midtskåne.

Jeg havde ikke nogen egentlige forventninger til hvordan vandringen ville blive eller om jeg havde fornøden vilje og lyst til at vandre dag efter dag. Men det mærkelige var, at i takt med dagene gik og sammenholdet mellem min tyske pilgrimsven blev styrket og oplevelserne sammen med de andre og mange pilgrimme blev større og større, så blev jeg fanget af stemningen på denne Magiske camino og den særlige ånd som hviler over den.

Jeg var som sådan næppe meget anderledes religiøs end flertallet af danskere, en tur i kirken til Jul og når et nyt familiemedlem skulle døbes eller der var bryllup eller begravelse, så kom jeg i kirken.

Men på forunderlig vis skete der noget med mig under vejs – jeg deltog i messer om aftenen, gik ind i kirker, katedraler, klostre og beså disse fantastiske bygninger og deres udsmykninger og blev gradvis fanget af ikke blot de fysiske rammer, men også af den stemning, litugi og kirkehandlingerne, der om aftenen ved messerne blev udført og hvor ikke blot de lokale kirkegængere men også mange af os pil grimme deltog.


Adesse:

 Birkevej 11C, Tuse

4300 Holbæk

Denmark

Copyright @ All Rights Reserved