Den dag var de fra Korea, Japan, Indonesien, Sydafrica, Rusland m.fl. Dem var jeg så sammen med hele formiddag, jeg kom bare vandrede lidt efter de var ankommet i bus.
Så hele formiddag til lidt over middag gik med at besøge disse steder. Som nævnt er den Ortodokse Kirke også "vogter", så ved Capernaum, er der en ortodoks kirke. Det er en oplevelse i sig selv at gå ind i en ortodoks kirke. Især denne er en arkitektonisk perle med en indre i et farveorgie af væg og loftmalerier uden sidestykke.
Da jeg skal vandre rundt om Galilee Sea, skal jeg videre nord på. Herfra er der kun ca. 6 km til Jordan River, det nordligst punkt på søen. Vandringen nord på sker på en veludlagt vandresti nær søen i et mærkeligt suptropisk landskab, hvor der er fritvoksende palmer, svivskove, nåletræer og et mindre træ, der har nogle sylespidse torne, som man skal holde sig fra at komme til at røre. Fra dette træs fine grene, blev Jesus' tronekrone flettet.
Men inden Jordan Rivers udløb i søen nås, så er der tid til at få et måltid mad på det, der skulle vise sig at blive dagens sidste og eneste spisted indtil næste dags middag. Det er en meget stor restaurant, velbesøgt og har en stor udsøgt salatbuffet og flere spændende retter at vælge imellem. Enhedspris inkl. softdrik/vin 100 NIC. Så det er bare at lange til fra salatbaren og prøve alle de spændende indbydende salater, grøntsager, frugter, brød m.v..
Og det var også nødvendigt. For som jeg opdagede og godt nok formodede, var der ingen steder at proviantere før næste dags middag. Så jeg fik pakket et større pitabrød ind i en serviet, et par stykker kylling i en anden og fik tilkøbt 2 ekstra flasker vand, iden jeg begav mig ud på de sidste ca. 15 km til mit overnatningssted.
Oppe ved Jordan Rivers udløb i søen skal der vandres over en beton bro, men inden ser man tre gamle flydebroer, som israelerne bruget under krigen om Golanhøjderne i 1967. De står stadig, hvor de blev efterladt af militæret. En form for mindesmærke over en krig.
Når man har vandre over broen er man på den vestlige side af søen. På vestsiden er der faktisk ingen byer, der er et par Kibbutzer og nogle ferie resorts ud til søen. Golan Højderne går ned til søen og imellem dem er der kun en meget bred lige hovedlandevej, der forbinder nord med syd enden af søen. Der vandres langs søen så højre arm kan nå vandet, det meste af de godt 25 km søen er lang.
Jeg har booket overnatning i Ramot - i et Ferie Resort - som viser sig at være et vandland og Tivoli, der er lukket ned for sæsonnen, så der er skumring inden jeg kommer frem. Og alt er lukket og slukket. Og der står jeg så efter ca 30 km vandring.
Der er nogle hytter, men de er alle uden lys. Jeg ringer ejeren op og få at vide, at jeg bare skal tage dem første hytte. Nøglen sidder i døren. Og det gør den så.