Området er udlagt til frugtplantager overvejende til citrusfrugter som appelsiner, grapefrugt, clementiner, bananer, meloner i alle afskygninger og grøntsagsmarker med peperfrugt, tomater o. lign.. Bananplantagerne er overdækkede i form af enorm store telte.

Langs søens bred er udlagt Hovedlandevej 90, der forbinder syd med nord på østsiden. Den er ret trafikeret, men en forholdsvis bred landevej. Mellem landevejen og søbredden er store del af arealerne ligeledes udlagt til gartnerier.

Vandringen forløber på udlagte markveje i gennem det flade landskab på venstre side af landevejen. Der er på den ca. 10 km lange strækning mellem Wadi Hamam og den bibelske bebyggelse Tabgha en enkelt by med mulighed for forsyninger og en tankstation.  I Tabgha er der ingen butikker eller forsyningsmuligheder.

Ved Kfar Nakhum Junction (der bruges engelske udtryk - de bruges også i Israel) forløber Jesus Trail videre langs søen nordpå. Mere nordøst på fortsætter Hovedlandevej 90 mod Korazin og dermed op fra søen og op til platauet. Baggrunden for jeg beskriver dette forlæb er, at der er relativ få overnatningsmuligheder i dette område og de 3 som er er alle mindst 4 km fra The Jesus Trail.

Den overnatningsmulighed der er ligger ved Vered Hagalil, godt 6 km off road The Jesus Trail, men har to fordele, den ene er at overnatningsstedet er et Hollyday Resort med hytter (a la Lalandia - men for hestfolk), hvor der er restaurant. Den anden fordel er, at vandringen tilbage til The Jesus Trail giver mulighed for at besøge Mount of Beatitudes på vej mod både Tabgha og Capernaum. Så hvad der er skidt for noget er godt for andet.

Men jeg skal også lige love for, at man kommer ikke let til overnatningsstedet. Fra Kfar Nakhum Junction (der går faktisk busser herfra til alle verdenshjørner) er der ca 6 km vandring opad hele vejen tilbage til platauet i 0 m og derefter yderligere +100 højdemeter. De sidste 6 km udgør dermed næsten halvdelen af dagens vandrede højdemeter. O det er er så på hovedlandevejen, der i øvrigt er med hårnålesving.

Men hvor bliver man belønnet på vejen op, når man vender sig om og kikker ud over landskabet og Gallilee Sea. Hvilken storslået udsigt. Og næste morgen når man vandre ned er det et fantastisk udsigt man har hele vejen.

Vered Hagalil er en bebyggelse med 10 huse og det nævnte Hollyday Resort, hvor det er en hytte man overnatter i. Det resortet hører udover en stor restaurant hestestalde, ridebaner og naturligvis en masse heste. Så det er et helt La Redo.

Hytterne er veludstyrede med moderne baderum og toilet og et stort sove/opholdsrum med køkkenfaciliteter. Den hytte jeg fik tildelt havde en flot udsigt over søen.

Restauranten havde et udmærket køkken, så det blev igen til et ganske udmærket aftensmåltid inden jeg kunne gå til ro og få en god nats søvn oven på dagens skønne, men anstrengende vandring.